Kære medlemmer.
Så er vi klar med efterårsprogrammet, som ser ganske spændende ud og med nye tiltag, bl.a. en tur på rådhuset og en eventuel opstart af en mandeklub.
Vi vil gerne prøve at bruge vores klublokale mest muligt, så derfor vil vi prøve at lave et opstartsmøde i mandeklubben mandag d. 1. september kl. 09:30, så har du tid og lyst, så meld dig til, og kan du ikke komme denne formiddag, men er interesseret, så ring til mig, så vi kan se, om der er opbakning til det. Der er ingen planer om, hvad vi skal lave eller foretage os, det bestemmer de mænd, der kommer. Vi ses den 1. september til en kop kaffe og et rundstykke.
Vores sommerudflugt går en tur til Sønderjylland, og vi slutter af ved Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund. På vores MobilePay side er der en rubrik til indsamling til Julemærkehjemmet, men det står selvfølgelig enhver frit for, om man vil give noget dertil. Mange af jer har allerede indsendt et beløb. De penge, der kommer ind, tager vi med og afleverer, når vi besøger dem.
Det forlyder nu, at springhallen allerede er færdig efter sommerferien. Så håber vi, at pladsen mellem vores klublokale og springhallen bliver sat i stand, så vi kan færdes sikkert på den.
Til vores arrangementer her i foråret har der været en rigtig fin opbakning, og i skrivende stund mangler vi kun grillaftenen. Der er ikke så mange meldt til endnu, men det kommer nok.
Tak for en god forårssæson og for jeres altid positive indstilling.
Så vil jeg håbe, at vi alle må få en dejlig og god sommer, så vi møder friske op den 26. august til vores udflugt
Rigtig god sommer til jer alle.
Villy Bjerge
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes